PROCES

Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg og godt guidet hele vejen. Her får du et overblik over, hvordan et typisk forløb med mig ser ud,.

Materiale moodboard på æstetisk smuk opslagstavle

1. INTROMØDE

Vi begynder med en uforpligtende samtale, hvor vi taler om, hvordan I bruger jeres hjem, hvilke drømme I har for indretningen, og hvilket budget, jeg skal arbejde inden for. Samtalen danner grundlag for, at jeg kan skabe en løsning, der både er æstetisk og funktionel – og realistisk i forhold til jeres rammer

2. UDARBEJDELSE AF TILBUD

Baseret på vores samtale udarbejder jeg et konkret tilbud, som beskriver både pris, indhold og rammer for opgaven. Når tilbuddet er godkendt, går jeg videre med den kreative proces.

3. DESIGN PROCES

Her påbegynder jeg det kreative arbejde, der tager udgangspunkt i vores første møde. Jeg laver research og udvikler et personligt designoplæg, som giver jer et klart billede af hvordan indretningen kan tage form. Det indeholder typisk moodboards, der tydeligt illustrerer stil, stemning, farver og materialer. Derudover forslag til interiør samt visualisering af møbelplacering som 3D tegning.

4. PRÆSENTATION

Vi mødes til en præsentation af mit kreative oplæg. Her gennemgår vi idéerne sammen og taler om eventuelle justeringer. Når I har mærket efter, hvad der føles rigtigt for jer, giver I feedback på mail eller telefon.

5. JUSTERINGER

På baggrund af jeres feedback tilpasser jeg oplægget, så det matcher jeres ønsker og behov bedst muligt.

6. ENDELIG INDRETNINGSPLAN

Afslutningsvis samler jeg alle elementer i en konkret indretningsplan, der giver jer et klart overblik over jeres nye drømmeindretning. Efter denne fase betragtes opgaven som afsluttet, med mindre I ønsker hjælp til eksekveringen. Med indretningsplanen i hånden har I mulighed for selv at realisere indretningen – med farvekoder, møbel placeringer og en interiørplan, som guider jer hele vejen. Læs mere om hvad en indretningsplan indeholde lige her.

EKSEKVERING OG PROJEKTSTYRING

Få hjælp til at føre planen helt i mål – nemt, trygt og effektivt

Ønsker I hjælp til at føre indretningsplanen ud i livet, står jeg gerne for den videre eksekvering – enten som delvis eller fuld projektstyring. Det betyder, at du ikke selv behøver stå for at indhente tilbud, planlægge indkøb eller koordinere med forskellige fagfolk.

Jeg sørger for:

  • Indhentning af tilbud og prisforhandling på jeres vegne

  • Indkøb, levering og eventuelt montering af møbler, belysning og tilbehør

  • Koordinering med dygtige samarbejdspartnere såsom:

    • Gardinmontør

    • Maler

    • Snedker

    • Håndværkere

    • Møbelforhandlere

Ønsker I ikke selv at stå med hele opgaven, kan jeg styre processen fra start til slut – med fokus på detaljerne og helheden, så I trygt kan læne jer tilbage. Det betyder, at du sparer værdifuld tid og slipper for at have kontakt til mange forskellige leverandører – alt går gennem mig som din faste kontakt.

Pris og omfang aftales individuelt og beregnes ud fra det forventede tidsforbrug. Eksekvering og projektledelse kan tilkøbes i alle faser – uanset om det drejer sig om enkelte dele eller en samlet løsning.