PRISNIVEAU PÅ INDRETNINGSHJÆLP

Alle hjem og behov er forskellige og det samme gælder vejen dertil.

Nogle har brug for sparring på farver, andre ønsker konkrete løsninger til indretningen, og nogle har brug for en gennemarbejdet plan, der samler det hele.

Herunder finder du tre forskellige måder, jeg kan hjælpe på. Fælles for dem alle er, at jeg tager udgangspunkt i jer, jeres hjem og den stemning, I gerne vil skabe.

INDRETNINGSHJÆLP EFTER BEHOV

Har I brug for noget andet eller mere fleksibelt end de tre nedenstående muligheder, tilbyder jeg også rådgivning på timebasis ved mindre opgaver eller i forbindelse med eksisterende forløb.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine ønsker og behov, så finder vi sammen ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.

FARVEKONSULTATION

Ro og retning i dine farvevalg

Står du overfor at skulle male dit hjem og er i tvivl om, hvilke farver der passer sammen - og til jer?

Med en farvekonsultation får du professionel sparring, så du kan træffe sikre valg og skabe en rød tråd i hele hjemmet.

Vi mødes i jeres hjem ca. 2 timer, hvor vi gennemgår rummene, lyset og de stemninger, du ønsker at skabe. Sammen finder vi farver, der hænger naturligt sammen, både fra rum til rum og i forhold til møbler og materialer.

Målet er at du får en klar plan og ro i maven, så du trygt kan gå videre.

Pris: 2.900 kr. inkl. moms
(ekskl. evt. kørsel fra Aarhus)


“Det var en super beslutning at hyre en professionel som Anne Kold”


“Det var en super beslutning at hyre en professionel som Anne Kold. På lynhurtig vis foreslog hun farver til vægge, lister og gulve, men hun kom også med ekstra forslag til gardiner og at lave hul i gulvet til en sisal-måtte. Detaljer som vi slet ikke havde tænkt på.

Vi vedtog på stedet alle hendes forslag, og på en enkelt time var alle beslutninger om farver dermed truffet samtidig med vi havde ro i maven omkring, at det ville blive æstetisk flot. 

Det var så dejligt ikke selv at skulle træffe valg, vi ikke har kompetencer til, oven i alle de andre beslutninger med sådan en vandskade-proces.

Vi kan varmt anbefale hende.”

- Ruben & Karina

INDRETNINGSBESØG

Konkrete løsninger og en klar retning

Har I brug for hjælp til at få jeres hjem til at fungere bedre i praksis og hænge mere sammen visuelt?

Inden besøget sender I gerne billeder, eventuelt en plantegning og beskriver jeres udfordringer, så jeg kan forberede mig og komme med målrettede idéer.

Vi mødes i jeres hjem i ca. 2 timer, hvor vi gennemgår rummene og arbejder med møblering, opbevaring, materialer og stemning. Det er op til jer, hvad vi skal fokusere på. I får konkrete forslag og løsninger, som kan implementeres med det samme.

Efterfølgende samler jeg vores gennemgang i en overskuelig og visuelt opstillet mail med forslag, links og anbefalinger, så I nemt kan arbejde videre i jeres eget tempo.

Pris: 4.499 kr. inkl. moms
(ekskl. kørsel fra Aarhus)


“Anne formåede at fange fuldstændig det jeg drømte om og samtidig indfange det, vi allerede havde i vores indretning”


“Jeg kontaktede Anne idet jeg savnede en rød tråd og mere personlighed i vores nybyggede hus.

Anne kom på et indretningsbesøg og havde forberedt moodboards på baggrund af fotos af vores hus.

Det var et super professionelt og behageligt besøg, hvor Anne er grundig og overlader intet til tilfældighederne. Anne formåede at fange fuldstændig det jeg drømte om og samtidig indfange og tage udgangspunkt i det vi allerede havde i vores indretning. 

Nu har vi en liste med helt specifikke produkter, hvor vi i eget tempo kan få indkøbt tingene over tid. Anne får de varmeste anbefalinger fra mig.”

- Mette Bloch

SKRÆDDERSYET INDRETNINGPLAN

En gennemarbejdet løsning til hele eller dele af hjemmet

Ønsker I en mere gennemarbejdet løsning, hvor jeg hjælper med at skabe en rød tråd på tværs af hjemmet, tilbyder jeg skræddersyede indretningsforløb.

Her tager vi udgangspunkt i jeres behov, bolig og budget og former opgaven derefter, hvad end det drejer sig om farveplan, ny indretning, materialevalg, renovering eller en samlet indretningsplan. Jeg kan også hjælpe med eksekveringen.

Efter et indledende møde udarbejder jeg et tilbud baseret på opgavens omfang og det forventede tidsforbrug.

Du kan læse mere om, hvordan processen kan forløbe her.

Pris: Udarbejdes individuelt
Timepris: 700 kr. + moms.


“Vi er utrolig tilfredse med resultatet, som vi føler har udløst potentialet i vores hjem, og er en daglig glæde”


Anne har hjulpet os med en gennemgribende indretning af vores hjem.

Vi har nydt at samarbejde med Anne, der fra starten har fanget vores ønsker og omsat det til konkrete løsninger.

Anne har en skarp sans for sammensætning af farver, materialer og ’den røde tråd’ i indretningen.

Vi er utrolig tilfredse med resultatet, som vi føler har udløst potentialet i vores hjem, og er en daglig glæde, fordi funktionalitet og design spiller rigtig godt sammen.

En meget stor anbefaling af Anne og KOLD Interior.”

- Jacob & Christiane

Et nærbillede af en kvinde med langt, blond hår, iført en bluse med et sort og lyserødt mønster, i et indendørs miljø.
Illustration af en bunke pengesedler bundet med en elastik.

UNDGÅ DYRE FEJLKØB

En enkel håndtegnet tegning af et hus med to vinduer og en dør under et trekantet tag.

BLIV SIKKER I DINE BESLUTNINGER

En tegnet reparationsrulle med snor viklet rundt, placeret på en grå baggrund.

FÅ EN RØD TRÅD I INDRETNINGEN

Tidsur eller timeglas med en minimalistisk tegning.

SPAR VÆRDIFULD TID

En grundplan for en enkel bolig med flere værelser, indgangen er placeret til venstre, og der er skillevægge, der opdeler rummet i forskellige sektioner.

FÅ DET OPTIMALE UD AF DIN BOLIG