“I et godt hjem kan man, gennem indretningen, mærke de mennesker der bor der.”

Jeg går ind for en tidløs æstetik, der fokuserer på kvalitet, godt håndværk og en lang levetid. Jeg gør mig altid umage med skabe en personlig indretning, der afspejler de mennesker, der bor i hjemmet og giver oplevelsen af et harmonisk hjem. At blande moderne design med vintage objekter eller kunst, tilfører dybde, varme og personlighed til et rum.

Jeg har særligt fokus på at funktionalitet og æstetik går hånd i hånd, da de er afhængige af hinanden, for at skabe et vellykket resultat. Hvis funktionalitet ikke bliver tænkt ind i indretningen, fx. i form af opbevaring, kan det være en afgørende faktor for at æstetikken ikke holder på den lange bane.

Du kan bl.a. bruge min rådgivning til:

  • At visualisere rummenes atmosfære ved hjælp af tydelige moodboards, så vi er enige om retningen for din indretning.

  • At få sparring hvis du skal renovere din bolig, herunder valg af alle de faste overflader i indretningen, dvs. valg af gulve, vægge, lofter, vinduer samt naturligvis køkken, bad og garderobe, så du træffer beslutninger, som holder på den lange bane.

  • At udvælge hvilke møbler der skal beholdes og hvilke der skal udskiftes, så det hele passer sammen og føles som dit hjem. 

  • At træffe de rigtige beslutninger, så du undgår dyre fejlkøb.

  • At placere dine møbler, så der kommer et godt flow i hjemmet.

  • At få en sammenhængende farveplan, som skaber ro for øjet og balance i hjemmet.

  • At vælge de rigtige tekstiler, eksempelvis gardiner, gulvtæpper, puder mm. som tilføjer varme til hjemmet.

  • At vælge den rigtige belysning, som ofte involverer mange flere lamper, end man tror.

  • At få smukke, specialbyggede indretnings- og opbevaringsløsninger, som sikrer at praktik og æstetik går op i en højere enhed.

  • At få hjælp til at udvælgelse særlige objekter, personlige elementer eller kunst vi finder, som giver følelsen af et varmt, unikt og personligt hjem for lige præcis dig.

“Mit kreative arbejde tager naturligvis afsæt i projektets omfang og udgangspunkt, når jeg bliver præsenteret for opgaven. Sammen taler vi om, hvilke elementer du har behov for hjælp til.”